Det siger kunderne


Change of Scandinavia


Point er proaktiv

Vores samarbejde med Point fungerer upåklageligt, og det kan man altså ikke sige om alle leverandører. Det, vi aftaler, sker. Det, vi bestiller, får vi. Så enkelt er det faktisk. Jeg kan især godt lide den personlige service. Man kan tydeligt mærke, at vores kontaktperson kender vores forretningskoncept og behov, og han er proaktiv, og ringer og minder mig om at ”nu skal jeg huske de nye PBS-regler, de nye korttyper osv.” Nævner jeg en af vores butikker, så ved han med det samme at ”det er jo den i Vestergade, og de har det og det serienummer osv.”

Martin Andersen, IT-chef hos Change of Scandinavia.

Burger King 


Problemer løses i en fart

”Vore gæsters betaling skal fungere, uden at man skal tænke nærmere over det. Tid er en så vigtig faktor for kunder i dag, at hvis de skal vente for længe på noget – f.eks. betaling – så går de bare et andet sted hen og spiser. Vores dankortterminaler fungerer upåklageligt, trods utallige transaktioner dagen igennem. Hvis der skulle opstå problemer, løser vi dem hurtigt. Vi har en serviceaftale med Point, der bl.a. betyder, at de låner os en terminal, mens vores egen bliver repareret. Det fungerer rigtigt godt og stabilt. ”

Hans Erik Sækmose, Driftschef hos Burger King.

 

Jensens Bøfhus

Det kører bare         

”Vores 42 restauranter i Danmark, Sverige og Tyskland køber årligt ca. 32.000 bonruller til dankortterminaler og kasseapparater fra Point. Samarbejdet fungerer så glidende og uproblematisk, at jeg ikke hører noget som helst om det – det kører bare, som det skal. Restauranterne bestiller via EDI hos vores logistikpartner Havi Logistics, som sender bestillingerne videre til Point. Rullerne bliver derefter leveret centralt til Havi Logistics i Vejle og fordeles derfra.”

Kristian Sunke, logistikansvarlig hos Jensens Bøfhus.